Social Developments (Danish)

Samfund uden grÐ"¦nser

Vi lever i dag i et samfund hvor vi kan finde nÐ"¦sten al information pÐ"Ґ Internettet. Men ogsÐ"Ґ aviser, tidsskrifter, radio, TV, bÐ"Ñ'ger, billeder og musik bliver i stadig hÐ"Ñ'jere grad gjort tilgÐ"¦ngelige via Internettet. Snart kan vi ogsÐ"Ґ fÐ"Ñ'lge universitetsforelÐ"¦sninger over Internettet og fÐ"Ґ adgang til alle film. Hvis vi har lyst kan vi f.eks. kÐ"Ñ'be prÐ"¦cis de samme sko som vores idol havde pÐ"Ґ i gÐ"Ґr, vi kan vÐ"¦lge mellem et vÐ"¦ld af uddannelser. Internettet har gjort det muligt for mange at kunne arbejde hjemme foran deres PC. Hvis vi alligevel har behov for at se noget andet, opleve verden, ja sÐ"Ґ kan man pÐ"Ґ nettet fÐ"Ґ hjÐ"¦lp til at shoppe efter et rigtigt godt tilbud pÐ"Ґ en interkontinental flyrejse. Hvis mand vil kan man arbejde sammen med sin businesspartner i USA udenfor at bo pÐ"Ґ den samme stad og han. Teknologisk udvikling har gjort det svÐ"¦rt for os at se grÐ"¦nserne i samfundet.

I vores samfund er det vigtigere at vide hvordan vi kan udvikle og sÐ"¦lge produkter end at lave dem rent fysisk. Den slags overlader vi til kineserne og andre lande med rigelig og billig arbejdskraft. De vestlige lande nemlig sat sig som mÐ"Ґl at producere viden og information, immaterielle produkter, der jo heller ikke forurener vores lokale miljÐ"Ñ'. Eller som det fremgÐ"Ґr i et af hovedmÐ"Ґlerne i EU’s agenda: to become the most competitive and dynamic knowledge-based economy in the world, capable of sustainable economic growth with more and better jobs and greater social cohesion." Vi lever i det som kan kaldes vidensamfund. Men det grÐ"¦nselÐ"Ñ'se samfund vi lever i er ogsÐ"Ґ blevet kaldt et kontrolsamfund, alligevel er det er ikke sÐ"Ґ lang tid siden at vores samfund blev kaldt et disciplinsamfund. Hvordan kan vi definere forskellen mellem disciplinsamfund og kontrolsamfund. Hvordan har vores samfunds arbejdsbegreber udviklet sig og pÐ"Ґ hvilken mÐ"Ґde har udviklingen fra industrisamfundet til videnssamfundet pÐ"Ґvirket skabelsen af kontrolsamfundet? I begyndelsen af det sidste Ð"Ґrhundrede var den mest markante Ð"¦ndring i vores samfund en konsekvens den industrielle udvikling og de arbejdsmetoder denne medfÐ"Ñ'rte. I dag er det grÐ"¦nselÐ"Ñ'se samfund og alt hvad det indebÐ"¦rer ved at Ð"¦ndre vores liv radikalt. TÐ"¦nkegang, livssyn, arbejdsmoral og forventninger til det gode liv er pÐ"Ґ mange mÐ"Ґder helt anderledes end for 50 Ð"Ґr siden. VilkÐ"Ґrene og tiden er Ð"¦ndret, pÐ"Ґ samme mÐ"Ґde som menneskene. De der levede i industrisamfundet havde andre problemer at slÐ"Ґs med end vi der lever i (eller mÐ"Ґske snarere pÐ"Ґ kanten) af fremtidens videnssamfund. Der er mange aspekter der knytter sig til udviklingen af arbejdsbegrebet i disciplin- og kontrolsamfundet der medvirker til at pÐ"Ґvirke udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund. I det fÐ"Ñ'lgende er det ambitionen at indkredse en rÐ"¦kke af de vigtige aspekter i forhold til ovenstÐ"Ґende problematik.

Industrirevelutionen

Industrisamfund som begreb blev skabt for cirka 200 Ð"Ґr siden. Omkring Ð"Ґr 1800 flyttedes stÐ"Ñ'rste delen af produktion fra smÐ"Ґ selvstÐ"¦ndige hÐ"ҐndvÐ"¦rkerne til fabrikker i de stÐ"Ñ'rre byer. Folk flyttede fra land til by, den industrielle revolution var begyndt. PÐ"Ґ sigt Ð"¦ndrede det samfundet pÐ"Ґ afgÐ"Ñ'rende vis og virtuoser lige som James Watts, Frederik Taylor, Henry Ford og Charles Babbage holdt det begreb som vi kalder industrisamfund i Vesteuropa levende i omkring 150 Ð"Ґr. Livet i industrisamfundet satte sit spor pÐ"Ґ kultur og tankegang blandt de mennesker der levede i det. Samtidigt blev hÐ"ҐndvÐ"¦rkerens daglige liv og alt hvad det medfÐ"Ñ'rer en mindre del af industrisamfundet. Med ankomsten af Taylors videnskabelige management og det som man kan kalde ”handlekraftens forbindelsen” Ð"¦ndredes hÐ"ҐndvÐ"¦rkerens rolle. Taylor beviste at god ledelse og at det at fÐ"Ñ'lge den kapitalistiske vej var et sikkert middel til at maksimere fabrikanternes udbytte og pÐ"Ґ samme vis at begrÐ"¦nse antallet af arbejdere. Den industrielle produktionsmetode fik et skub af Henry Ford der introducerede en ny metodik; samlebÐ"Ґndet. Med dette kunne man i hÐ"Ñ'jere grad kontrollere produktionens hastighed (og arbejderens produktivitet) og hermed reducere arbejdernes indflydelse. Med sin samlebÐ"Ґndsteknik producerede Fords fabrik en bil pÐ"Ґ 93 minutter (FÐ"Ñ'r introduktionen af Fords samlebÐ"Ґndsteknik tog det 12 Ð'Ð... time) . Man kan sige at masseproduktionen og alt hvad det medfÐ"Ñ'rer kommer til at overtage forbrugernes omkring den tidspunkt. Industrien og fabrikkerne udvikler sig stadigvÐ"¦k og vil sandsynlig gÐ"Ñ're det for evigt, det har de gjort de sidste 200 Ð"Ґr og ligesom vi har set atomkraften, flyvemaskinen og den elektronisk udvikling pÐ"Ґvirke vores liv.

NÐ"Ґr computeren, fjernsynet, radioet og telefonen blev en del af industrisamfundet, Ð"¦ndredes det hele. Siden den store elekroniske udvikling startede er det meget som har Ð"¦ndret sig i det industrielle samfund. Udviklingen har gÐ"Ґet hurtig de sidste 200 Ð"Ґr, men siden computeren kom ind i vores liv er den accelereret voldsomt. Bl.a. er global kommunikation bliver nemmere og billigere, og hvis man har adgang til Internet og TV ved man altid hvad der sker i vÐ"¦rden. Man kan derfor sige at et nyt aspekt af industrisamfundet, videnssamfund, har gjort sit indtog i vores liv. Ligesom nÐ"Ґr bÐ"Ñ'nderne begyndte at bruge maskiner til at Ð"Ñ'ge deres indkomst og dermed startede det som man kan kalde afslutningen for de fÐ"Ñ'rindustrielle bondesamfundet kan man se videnssamfundet som afslutningen af det traditionelle industrisamfund. FÐ"¦rre og fÐ"¦rre uddanner sig indenfor de traditionelle hÐ"ҐndvÐ"¦rksfag, maskiner og computere har overtaget mange af deres arbejdsopgaver. Men samtidigt uddanner flere og flere sig inden for business og ledelse. I vores samfund