Vitsen Og Dens Forhold Til Det Ubevidste

Indledning

I denne opgave vil jeg beskrive vitsen og dens forhold til det ubevidste ud fra bogen "Vitsen og dens forhold til det ubevidste" af Sigmund Freud. Jeg har valgt Sigmund Freud, fordi jeg synes han teorier er spжndende og interessante, isжr nеr man ser pе dem i forhold til nutiden. Freud bliver anset for at vжre grundlжggeren for psykologien som vi kender den i dag, men hans teorier bliver stadig sat pе prшver.

Jeg vil fшrst og fremmest beskrive forfatteren, Sigmund Freud, hvor jeg hovedsagligt koncentrere mig om hans karriere som psykologisk forsker. Derefter vil jeg beskrive Freuds teori om det ubevidste, da det er en nшdvendighed i forklaringen pе vitsens forhold til det. Til sidst vil jeg prшve at perspektivere teksten/teorien.

Sigmund Freud

Sigismund Schlomo Freud, bedre kendt som Sigmund Freud , blev fшdt 6. maj 1856 til forжldrene Amalie og Jacob Freud i byen Freiberg, som nu hedder Prнbor og ligger i Tjekkiet. Begge forжldre var jшder, men de opdragede deres bшrn uden den store religiшse tilhшrelse. I 1859 flyttede familien til Leipzig og senere i 1860 flyttede de endnu en gang, men denne gang til Wien. Freud havde 8 sшskende bеde жldre og yngre, men Freud var altid ynglings barnet. I sin barndom blev han undervist derhjemme hovedsagligt af sin mor. Han kom dog pе gymnasiet senere.

Freud begyndte at studere medicin ved Wiens Universitet i 1873, da han var sytten еr gammel. Og han pеbegyndte sit fшrste selvstжndige forskningsarbejde i 1876. Han ville vжre videnskabsmand og ikke praktiserende lжge. Han tog sin embedseksamen i 1881. Og i de fшlgende femten еr beskжftigede han sig med undersшgelser af nervesystemet. Han var ikke helt i stand til at hellige sig dette arbejde, fordi det шkonomiske udbytte ikke var nok. Han havde kone og seks bшrn foruden diverse slжgtninge. Derudover var antisemitismen fremherskende i Wien i denne periode og hindrede ham i at gшre karriere ved universitetet. Mod sin vilje, men efter rеd fra Ernst Brьcke, fysiologen ved Wiens Universitet, begyndte han derfor at praktisere som lжge og dyrke neurologisk forskning ved siden af. Han fik efterhеnden et vist ry som en lovende ung videnskabsmand.

Pе en mеde var det heldigt, at Freud blev nшdsaget til at praktisere som lжge. Kontakten med patienterne stimulerede ham til at tжnke i psykologiske baner. Det var mеske ikke sket, hvis han udelukkende havde vжret videnskabsmand inden for medicinen, og sе ville den dynamiske psykologi ikke vжre skabt.

Han begyndte altsе at praktisere, og specialiserede sig i behandlingen af nervшse lidelser, som var naturligt for ham med den videnskabelige baggrund han havde. Denne del af lжgekunsten stod pе den tid meget tilbage. Der kunne ikke gшres ret meget for mennesker, der led af psykiske forstyrrelser.

I 1885-1886 tilbragte Freud et еr i Paris for at lжre en ny behandlingsmetode, nemlig hypnose. Da han ikke var tilfreds med disse metoder, lжrte han andre metoder, som byggede pе en form for terapi. Metoden bygger pе princippet om at tale ud om sine problemer. Freud anvendte denne terapi i kombination med hypnosen. Ifшlge teorien er en menneskelig sindsbevжgelse knyttet til en bagvedliggende traumatisk hжndelse. Helbredelsen sker ved, at sindsbevжgelsen frigшres gennem afreagering, som ofte giver sig meget stжrkt udtryk i form af for eksempel dybe sorgreaktioner og voldsomme vredesudbrud.

Freud udviklede senere nye og forbedrede behandlingsmetoder. Han erstattede hypnosen med den frie associationsteknik, der gеr ud pе at tale ud, snakke ud, at give lшs for den frie tankeudveksling.. Det gav Freud en betydelig viden om de еrsager, der ligger til grund for en unormal adfжrd. Med sand videnskabelig nysgerrighed og gе-pе-mod begyndte han at forske dybere i patienternes sind.

Det blev klart for ham, gennem hans forskning, at der var nogle stшrre krжfter pе spil og det var det der var skyld i de unormale symptomer han skulle behandle. Efterhеnden begyndte den tanke sig at tage form for Freud, at de fleste af disse krжfter er ubevidste.

Dette blev vendepunktet i Sigmund Freuds liv.

Freud lagde fysiologien og neurologien pе hylden og blev psykologisk forsker. Det vжrelse, hvor han behandlede sin patienter, blev hans laboratorium og hans patienters mere eller mindre forvirrede tale blev hans videnskabelige data.

I halvfemserne begyndte han en intensiv analyse af sine egne ubevidste krжfter for at fе en slags kontrol pе det materiale, hans patienter havde givet ham.

Ved at analysere sine egne drшmme og sige til sig selv, hvad der faldt ham ind, blev han i stand til at se sin egen indre dynamik i virksomhed. Han begyndte at lжgge grunden til en personlighedsteori. Udviklingen af denne teori beslaglagde resten af hans liv. Det var i halvfemserne, at "Drшmmetydning" blev skrevet. Den udkom meget betegnende еr 1900. En lovende begyndelse for det ny еrhundrede. Bogen betragtes som en af den moderne tids storvжrker. Freud fortsatte sit arbejde, selvom nogle af hans teorier blev afskrevet at andre forskere, og gennem sine patienter fik han udvidet sin viden om de ubevidste krжfter.

Freud skrev meget. Hans samlede vжrker fylder 17 bind. Efterhеnden kom anerkendelsen, sammen med hans vжrker og de gode resultater af den psykoanalytiske metode ved behandlingen af nervepatienter.

Det ubevidste

Det ubevidste omfatter alle de шnsker, impulser, erfaringer og oplevelser, som personen selv ikke kan vedstе sig, og som udelukkes og fortrжnges fra den almindelige bevidsthedssammenhжng.

Freud var den fшrste der gav en forklaring pе det ubeviste. Han konstaterede, at der findes handlinger og psykiske forhold, som ikke udelukkende kan forstеs med udgangspunkt i personens liv. Dette gжlder bеde hos sunde og hos neurotiske mennesker. Som eksempel nжvner Freud drшm, neurotiske symptomer, fejlhandlinger og intuitive erkendelser.

Begrebet om ubevidste psykiske handlinger gjorde det muligt at fе en helt ny forstеelse af disse fжnomener: Dagliglivets fejlhandlinger, fortalelser og forglemmelser, er ikke tilfжldige, som det ofte blev antaget. De kan ved nжrmere analyse vise sig at have en ubevidst mening. Drшmme er samtidig udtryk for ubevidste psykiske handlinger. Ikke tilfжldige efterve af fysiske forandringer under sшvn, som Freuds samtidige mente. Freud pеviste, at drшmmen udtrykker fortrжngte, irrationelle шnsker og oplevelser